Har du teknisk flair og drømmer du om at arbejde med salg og service i kvalitetsførende eksportvirksomhed med hele verden som marked? Har du lyst til at være med til at udvikle vores salg af reservedele og sikre, at vi kommer tættere på vores kunder? Så er du måske vores kommende salgsmedarbejder?


 
 

Om jobbet

Du vil få en stor kontaktflade til såvel danske og internationale kunder som til vores brede netværk af agenter. Din hverdag vil være præget af travlhed og et løbende flow af kundehenvendelser.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af tilbud og besvarelse af kundeforespørgsler.
  • Ordrebehandling i SAP og intern opfølgning.
  • Løbende opfølgning over for kunder primært på reservedelsordrer og sekundært på nye pumpeordrer.
  • Teknisk assistance til kunder herunder behovsafklaring.

Om dig

Du skal have lyst til at skabe dig en karriere inden for salg, hvor du sætter din tekniske kunnen i spil for at finde den rigtige løsning til kunden. Du skal derfor kunne lide at skabe relationer og at tale med mange forskellige mennesker fra hele verden, at lytte og stille de rigtige spørgsmål. 


Vi forestiller os, at du:

  • har nogle års erfaring med reservedelssalg fra en lignende stilling helst inden for marine-/offshorebranchen eller energiområdet. Kendskab til pumpebranchen eller maskinindustrien vil være en fordel.
  • er fortrolig med internt salgsarbejde til eksport og trives med at kommunikere med kunder fra hele verden.
  • har erfaring med brug af IT og kendskab til SAP eller andet ERP-system.
  • er salgs- og serviceorienteret samt åben og udadvendt af natur.
  • er målrettet, vedholdende og opfølgende
  • er struktureret, detaljeorienteret og god til tal.
  • har gode samarbejdsevner, er fleksibel og hjælpsom.
  • har teknisk flair.
  • er velfunderet i sprog, minimum dansk og engelsk.

Vi tilbyder

  • Høj grad af selvstændighed.
  • Fokus på din trivsel og udvikling ved løbende 1:1 samtaler
  • Et travlt job med stor berøringsflade både internt og eksternt.
  • Godt arbejdsmiljø i en virksomhed med sjæl og høj moral.
  • Godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde.
  • Løn i henhold til kvalifikationer.
  • Diverse personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, kantineordning og idrætsklub.
  • Arbejdsplads i cykelafstand fra København og tæt på den kommende letbane.


Hvis du vil være en del af vores hold,

så send din ansøgning med tilhørende CV til email  og gerne hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rie Donovan på telefon +45 44 91 67 88.

 


Vi glæder os til at høre fra dig.

IRON Pump A/S
Generatorvej 10 · DK-2860 Søborg
Phone +45 44 91 67 88
www.ironpump.com

IRON Pump er en dansk virksomhed, som producerer og leverer kvalitetspumper og komponenter til marineindustrien og energisektoren over hele verden. Til tiden, som aftalt og på den rigtige adresse. Vores mange års erfaring og høje faglighed har gjort os til én af verdens foretrukne partnere til at flytte vand. IRON Pump er i vækst. Vi har sat kursen mod en verden, der efterspørger effektive og energirigtige produkter og løsninger. Den opgave er vi klar til at løse i samarbejde med vores leverandører og kunder. Læs mere om os her.